Fællesbillet
Frederiksbergmuseerne tilbyder en fællesbillet som oplagt løsning for den kulturglade gæst, der gerne tager turen rundt til det hele! Har du endnu til gode at opleve alle eller nogle af stederne, er billetten en god mulighed for at få dem besøgt til en overkommelig pris. Bruger du i forvejen og holder af de fem unikke kulturelle åndehuller på Frederiksberg, repræsenterer billetten en ganske pæn besparelse. Fællesbilletten er selvfølgelig også en oplagt gaveidé, hvis du vil glæde en, du holder af.

  • Fællesbilletten giver adgang til ét besøg på alle fem museer og udstillingssteder i løbet af et år, gældende fra købsdatoen.
  • Prisen er 145 kr. 
  • Du kan bruge fællesbillettens klip på almindelige besøg i museernes udstillinger. Kommer du for at deltage i et gratis arrangement, f.eks. en åben omvisning, er det også helt OK. Dog skal du ved arrangementer, der kræver tilmelding, stadig tilmelde dig.
  • Årets udstilling i Cisternerne, Tomás Saraceno: Event Horizon, opleves i båd og kræver forhåndsbooking til en pris af 125 kr. per person. Dette er IKKE inklusiv i fællesbilletten. Vi tilbyder i stedet vores gæster med fællesbillet at opleve Cisternerne og årets udstilling via en gangbro gennem udstillingen uden forhåndsbestilling, en mulighed som kun er åben for gæster med fællesbillet eller Copenhagen Card og Copenhagen City Pass.
  • Fællesbilletten kan købes på Storm P. Museet, Bakkehuset og i Cisternerne, samt i Frederiksbergmuseernes Webshop - klik her »

INFORMATION & INSPIRATION