Frederiksbergmuseerne har følgende ledige stilling:

Museumsvært og butiksansvarlig

Frederiksbergmuseerne søger en medarbejder, der skal være museumsvært og ansvarlig for den daglige drift af Bakkehusets butik og billetsalg, når vi åbner den 30. april efter en gennemgribende renovering af hele huset.

Foran os ligger sommeren med mange glade gæster til både museet, haven og Orangeriet. Vi har brug for en imødekommende og smilende person, som har lyst til at svare på spørgsmål om guldalderen og fortællingen om ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek, der boede på Bakkehuset i 1800-tallets første årtier. Du behøver ikke vide alt det ovenstående på forhånd, men du er ikke bange for at blive klogere.

Museumsbutikken har til opgave at forlænge kundernes oplevelse på museet og give dem en lille bid af dette med hjem. Vi lægger stor vægt på kundeservice, troværdige produkter og gode historiefortællinger. Derudover er der mange forskellige opgaver i løbet af en dag, som bl.a. kan være modtagelse af varer, prismærkning og diverse praktiske opgaver som rengøring, oprydning og opfyldning af varer.

Du bliver en del af Bakkehusets team, der består af en lille flok engagerede mennesker med meget forskellige funktioner, opgaver og baggrunde, og som sammen er med til at gøre Bakkehuset til det særlige sted det er: En historisk oase midt i hovedstaden.

Ansvarsområde

Du vil have ansvaret for følgende opgaver:
- Billetsalg og servicering af gæster.
- Daglig drift af butik, herunder vedligehold og udvikling heraf.
- Forefaldende administrative og praktiske opgaver.

Kvalifikationer

Vi forventer at du har:
- Erfaring med salg og butiksdekoration
- Erfaring med daglig drift af butik og gerne lagerstyring
- Basalt kendskab til IT (Microsoft Office-pakke samt gerne ajour).

Herudover forventer vi, at du:
- Er serviceorienteret og udadvendt.
- Er ansvarsbevidst og har gode samarbejdsevner.
- Har gode sprogkundskaber (minimum engelsk og gerne flere sprog).
- Har ordenssans og arbejder struktureret.
- Har gode samarbejdsevner og kommunikative kompetencer.
- Har interesse for historie og kultur.
- Er fleksibel og kan arbejde i en til tider hektisk hverdag og bevare overblikket og prioritere opgaverne.

Projektansættelsen er på 25 timer ugentligt og ønskes besat fra 1. maj til 30. september 2020. Arbejdstiden er gennemsnitlig 25 timer ugentlig og ligger primært mellem kl. 10.30 og 17.30. Der er minimum en månedlig weekendvagt, og der kan desuden forekomme aftenarbejde i forbindelse med arrangementer. Arbejdsstedet er Rahbeks Alle 23, 1801 Frederiksberg.

Bakkehuset er en del af Frederiksbergmuseerne, som også inkluderer Storm P. Museet og Alhambra - museet for humor og satire, samt udstillingsstederne Møstings Hus og Cisternerne. Læs mere på www.bakkehusmuseet.dk og www.frederiksbergmuseerne.dk 

Ansøgning

Ansøgningen skal være museet i hænde senest 10. marts 2020.
Der kan kun søges online via Jobindex - klik på linket her » og indsend ansøgning ved at klikke på ’Søg jobbet online’ nederst i jobopslaget.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Anne Sofie Berlin på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  eller tlf. 2818 2863.
Vær opmærksom på, at du ikke kan søge stillingen ved at skrive til denne mail.