28. september – 3. november 2019

Louise Haugaard Jørgensens soloudstilling i Møstings Hus stiller spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet orker at tænke på, hvem der i fremtiden skal håndtere konsekvenserne af vore menneskelige fejltagelser. I udstillingen kan man blandt andet opleve feriebilleder fra turistparadiset Puerto Rico de Gran Canaria og en installation bestående af mere end 400 kasserede håndklæder.

Udstillingstitlen Den Demente Konge er lånt fra filosoffen Nick Bostroms overvejelser om menneskets mulige fremtid som ophav til en kunstig intelligens, der er så kraftfuld at den overgår den menneskelige intelligens, som vores overgår en flues. Er vi i stand til at styre en sådan gigant? På baggrund af dette fremtidsbillede peger Haugaard Jørgensen på forskellige menneskeskabte systemer, som overgår deres skaberes fatteevne. Udstillingen i Møstings Hus rummer en række værker, som fabulerer over denne såkaldte menneskelige demens og vores manglende blik for konsekvenserne af vore handlinger.

Under titlen Umiddelbart efter sker den første domesticering af et metal vises en serie aluminiumsskulpturer. Nogle er formet som løsrevne kropsdele – et ben og en hånd med vortelignende gevækster af coprolit (fossileret afføring). I en anden skulptur gør coprolitterne det ud for øjne og mund. Coprolitterne kan ses som konkrete metaforer for handlinger, som får utilsigtede konsekvenser: For måske 10.000 år siden var nogen ude at skide, men resultatet ”forsvandt” ikke, som den slags plejer, så nu sidder vi med lorten.

I serien Vue Perdue (tabt udsyn) vises fotografiske værker fra turistparadiset Puerto Rico de Gran Canaria. Himmel og hav synes at gå i ét – som en osteklokke, der omslutter feriegæsternes privilegerede univers. Men det er ikke kun i denne forstand værkerne viser et blokeret eller tabt udsyn. De er også billeder på en verdensorden, hvor turiststrømmen flyder fra nord mod syd og hvor det oprindelige Guanche-folks sprog og kultur er blevet fortrængt af de spanske erobrere.