12. januar – 24. februar 2019

Med soloudstillingen INTO THE FUNNEL OF MELANCHOLY specifikt udformet til Møstings Hus' udstillingsrum udfolder Michael Würtz Overbeck en udstilling, der gennem installation, objekter, skulptur og video tager metaforisk og psykologisk karakter af en indre odyssé.

INTO THE FUNNEL OF MELANCHOLY belyser en fundamental følelse af ensomhed og et samhørighedstab med verden. Mennesket er faret vild med en følelse af meningsløshed i en verden, som grundlæggende forekommer uoverskuelig. Som menneske kan man blive ramt af en eksistentiel tomhed – melankolien, – som rummer tvivl, mismod og fremmedgjorthed over for omverdenen. En nulpunktssituation og altopslugende intethed, hvor alt føles absurd og formålsløst.

Et andet fundamentalt vilkår, som vi ikke kan undslippe, er tiden. Tiden, som løber ud mellem hænderne på os, og som vi ikke kan fastholde eller få igen. Fra det øjeblik vi kommer til verden og begynder at eksistere, begynder tiden at rinde ud mod det øjeblik, hvor vi ikke er mere. Men vi lever også i skyggen af vores medmenneskers forgængelighed. Den andens forgængelighed og død interfererer med vores eget livsforløb og påvirker vores opfattelse af verden omkring os.

Døden, tabet og melankolien bliver i udstillingen et ledemotiv for en afsøgning af de refleksioner, som vores egen og den andens forgængelighed sætter i gang. Konfronteret med forgængeligheden forskydes forståelsen og perceptionen af verden, og de svar og forklaringsmodeller, der hidtil har synes fikserede, fremstår nu flydende og i flux. Dette afspejles også i udstillingsarkitekturen, som gennem rumforskydninger og konstruerede gangforløb både leder og desorienterer beskueren.

Udstillingen rejser således en række spørgsmål omkring eksistens, perception og betydningsdannelse. Kan vi i sidste ende isolere os og lukke en fragmenteret, absurd og kaotisk verden ude, som indtrængende presser sig på, men som vi ikke længere kan føle? Kan vi søge tilflugt i os selv? Er det muligt at finde ind til mellemrummet mellem tiden og intetheden? Mellemrummet, som er livet. Snarere end forklaring, maner disse spørgsmål til refleksion, og udstillingen kan dermed anskues som en fragmentarisk undersøgelse af forskellige perspektiver, der ligger ovenpå hinanden og forbindes i en konstant vekselvirkning.