Kunstprojekt på Andebakkesøen
Juni-oktober 2021

Henover sommeren og  efteråret er det muligt at opleve kunstprojektet Natlys på Andebakkesøen foran Møstings Hus.

Projektet er skabt af landskabsarkitekt MDL, Signe Moos og tegnestuen MOOS LAND-SKABER.

moestings hus Natlys illu

Omdrejningspunktet for Natlys er den citrongule blomst af samme navn, der i sommermånederne hver aften (ca. kl. 21) folder sine blomster ud i et eventyrligt sceneri, hvor man kan opleve planterne bevæge sig. 

Andebakkesøen bliver scenen for værket, hvor flydende korkøer med meterhøje natlys illumineres i en sart citrongul lyssætning.

Med værket sættes rammerne for en kunstnerisk oplevelse, der med naturens elementer som byggesten vil skabe en poetisk synergi mellem rum, funktion og oplevelse.

I forbindelse med projektet afvikles et varieret arrangementsprogram, hold øje med kalenderen for opdateringer.

Projektet er realiseret med støtte fra Frederiksberg Fonden og Beckett Fonden.