På Revymuseet oplever du Danmarkshistorie, som komikerne og satirikerne har set den. Fra 1930ernes krise i ”Manden på risten” over velfærdssamfundets goder (”Før vi fik bil”) til pengene, der fosser ud af skattekassen (Nytårstalen 2016 fra Den Korte Radioavis).

Humoren binder os sammen – men hvad er det, vi griner af? Er det det samme, som vores forældre og måske ligefrem oldeforældre også grinede af? Gennem filmklip, lyd og fotos giver Revymuseet gensyn med nogle af scenekunstens største stjerner, de mest glamourøse revyer og den skarpeste samfundskritik og guider publikum gennem 150 års underholdningshistorie.

Museet har årlige, skiftende særudstillinger om den populære scenekunst i alle dens facetter. Men beliggenheden centralt i Frederiksberg gamle forlystelseskvarter forpligter. Derfor er hjertet i Revymuseet den lille scene. Her er der året rundt optræden af og møder med de mange dygtige, professionelle revy- og comedykunstnere, vi har i Danmark netop nu.

Se entrépriser og åbningstider her »
Gå til Revymuseets egen hjemmeside her »

Arrow
Arrow
Slider

INFORMATION & INSPIRATION