Billedkunstner og filminstruktør Jytte Rex har siden 1970’erne arbejdet med en blanding af forskellige medier, hvor indholdet tager form i såvel maleri, fotografi, collagelignende billeder, objekter, bøger samt film. Hendes værker udviser - på tværs af medier – en interesse for mystikkens, mytologiens og drømmenes verden. De står som vibrerende, og til tider ildevarslende, universer med mørke under- og overtoner.

Jytte Rex er hvad man kunne kalde en billedpoet, og for at blive i metaforikken er hendes værker som billeddigte. Allerede i arbejdsprocessen opstår poesien, og en opremsning af Rex’ stikord til sin egen proces kommer næsten til at lyde som et digt, et poetisk billede i sin egen ret, der rummer et samlingspunkt for den aktuelle udstillings overordnede poetiske udtryk:

”At holde mørket fast i hånden. Emblemer. Buxtehude. Gåsehud. Tiden kommer op ad vandet. Regnbuen slår ned i støvet. Vinden vender under taget…”

Hold øje med de tilknyttede arrangementer i Kalenderen:

Torsdag den 12. april kl. 19.30
Filmvisning: Jytte Rex’: ”Mig skal intet fattes”

Lørdag den 5. maj kl. 14.00
Artist talk: Jytte Rex i samtale med Mathias Kryger