Bakkehusets Orangeri

A lazy image

Simpel sommerferie i Bakkehusets Orangeri

I august måned er der simpel sommer i Orangeriet, hvor man kan nyde velbrygget kaffe, te, kølig hvidvin, øl og sodavand. Menukortet indeholder kage og et mindre udvalg af lækre sandwich.

Det er ikke muligt at booke bord på forhånd.

OBS! Vi holder lukket alle mandage.

A lazy image
Orangeriets menu

Gode leverandører

Rosforth & Rosforth leverer Orangeriets vine, og vores øl er økologiske og kommer fra Herslev Bryghus. Hart Bageri leverer det lækre brød, og Risteriet den gode kaffe, brygget med tid og respekt for den valgte kaffebønne. Hos Bakkehusets værtspar, Kamma og Knud Lyne Rahbek, blev der først og fremmest serveret te for gæsterne, og i Orangeriet kan man vælge mellem tre teer fra Rare Tea Company ved Henrietta Lovell.

A lazy image
Formidling med alle sanser

Fermentering, syltning, saltning og andre historiske konserveringsmetoder

Historieformidling er bedst, når det foregår gennem alle sanser. Og samtaler er allerbedst, når de foregår over god mad og drikke. Det vidste Kamma og Knud Lyne Rahbek – og det holder i den grad stadig! Derfor er der ofte mad involveret i vores mange aktiviteter på Bakkehuset.

Men hvad spiste man i gamle dage? Hvordan konserverede man madvarerne? Hvad gør fermenteringsprocessen ved råvarerne? Orangeriets chefkok Anne Sofie Berlin tilbyder løbende workshops, hvor man kan lære at fermentere, salte, sylte og henkoge frugt og grønt.