På Frederiksbergmuseerne tilbyder vi, i samarbejde med Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune, sociale netværksgruppeforløb for ældre over 65 år. Forløbene er henvendt til ældre, der har ønske om et større socialt netværk og noget at være fælles om. De foregår enten på et af museerne eller på et lokalt aktivitetscenter og strækker sig over en periode på 12 uger.

Med udgangspunkt i Revymuseet, Storm P. Museet og Bakkehusmuseets genstande og fortællinger deles der oplevelser og erindringer deltagerne imellem. Der snakkes, synges og grines sammen, for derigennem at skabe nye venskaber. Evaluering viser, at mere end halvdelen af tidligere deltagere fortsætter med at ses efter forløbets ophør.

Ledige pladser i 2017
For borgere bosat i Frederiksberg Kommune er der ledige pladser til holdstart den 28. august 2017.
For borgere bosat i Københavns Kommune er der ledige pladser til holdstart den 9. august 2017.

Kontakt formidlingsinspektør Cecilie Monrad på email Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for nærmere information.

INFORMATION & INSPIRATION